Florentino Pérez vil holde møde med Sergio Ramos om ny lønnedgang

Real Madrids spillere er særdeles fokuserede på næste uges CL-kamp mod Manchester City, men så snart sæsonen er slut for spillerne, vil Florentino Pérez holde et møde med anfører Sergio Ramos.

Det bliver ikke i første omgang om en kontraktforlængelse, men derimod en anmodning om, at spillerne endnu en gang viser sig fra deres venlige side og accepterer en ny midlertidig løn-nedgang.

Spanien er nemlig ramt af en ny epidemi af Corona-virus og det truer med at udsætte muligheden for at have tilskuere til kampene igen, hvilket har stor økonomisk betydning for Real Madrid, som henter en stor del af sine indtægter via billetsalg.

Real Madrid ønsker ikke at den spanske stat skal garantere spillernes løn, sådan som Barcelona har valgt at gøre det, og derfor skal man stramme livremmen ind i den spanske hovedstad.

Real Madrids spillertrup accepterede i starten af Corona-krisen at gå 10% ned i løn i perioden uden tilskuere på lægterne og dermed var man med til at sikre, at Real Madrid kunne undgå en fyringsrunde i administrationen og Florentino Pérez vil nu bede om en ny håndsrækning.

Seneste artikler...