Mourinho med hyldest til Casillas

José Mourinho spillede en afgørende rolle i Iker Casillas’ fald i niveau i Real Madrid, da det var under portugiserens ledelse, at først andenmålmand, Antonio Adán, i en periode slog målmandslegenden af holdet, mens Diego Lopéz dernæst blev hentet ind og fik pladsen i målet i Mourinhos sidste tid i klubben, da Casillas fik en håndskade efter et sammenstød med Álvaro Arbeloa.

Det har ofte været antaget, at Casillas og Mourinho derfor ikke har det bedste forhold, men det har de begge flere gange afvist, og senest udtrykker Mourinho sin respekt for Casillas oven på spanierens karrierestop. Til AS siger Mourinho:
- Hans intelligens og modenhed betød, at vi altid har respekteret hinanden og år senere endda været i stand til at blive gode venner.

Mourinho omtaler endvidere Casillas som en stor målmand og stort menneske, og han fortæller om sine gode minder fra deres fælles tid i Kongeklubben:
- Iker er en af de bedste målmænd i Real Madrids historie, i Spaniens historie og i fodboldverdenens historie. Med ham vandt vi ligaen og brød alle rekorder, og vi havde også nogle svære øjeblikke på grund af en beslutning, jeg tog; en professionel beslutning, ikke en personlig én, om at bruge en anden i målet.

Seneste artikler...