Til Sevilla uden Carvajal og Ramos
Lørdagens svære udekamp mod Sevilla bliver uden både Sergio Ramos og Dani Carvajal, som man i stedet satser på at have klar til den altafgørende CL-kamp mod Borussia Mönchengladbach.
Ingen af de to var med ved dagens træning i Valdebebas og man vil ikke tage nogen chancer med dem, når man skal have afgjort sin CL-skæbne næste onsdag.
Udover Ramos og Carvajal må Real Madrid også se bort fra Fede Valverde og Eden Hazard, men til gengæld er både Odriozola og Jovic med igen.
