Ramos klar til kamp
Real Madrid er temmelig hårdt ramt af skader for tiden til flere af de bærende spillere, men forud for den ekstremt vigtige midtugekamp i Champions League imod Borussia Monchengladbach er der nu vigtigt nyt, da det ser ud, til kaptajn Sergio Ramos bliver helt klar til kampen.
Ramos trænede fuldt med i går, og det samme gjorde han i dag, mandag, og dermed ser han til at kunne glide ind i startopstillingen, hvor Nacho ellers har gjort det glimrende i hans fravær. Tilmed trænede Dani Carvajal med i dag, men han var til gengæld ikke med i går, hvorfor der venter en afklaring i morgen med hensyn til, om han kan blive klar til onsdagens opgør.
Til gårsdagens træning var Mariano fortsat fraværende med mindre skavanker, hvorfor der fortsat er tvivl om ham, men sikkert er det, at hverken Fede Valverde, Eden Hazard eller Álvaro Odriozola bliver klar. Til dagens træning var der desværre også dårligt nyt om Martin Ødegaard, da han trænede indendørs og derfor muligvis heller ikke er klar til den afgørende Champions League-kamp.
