Vázquez om kontraktudløb: Det er indviklet

Lucas Vázquez spillede i går aftes en fænomenal kamp, og spanieren har efterhånden fundet sig godt til rette på højrebacken. Han står dog med en kontrakt, der udløber til sommer, og det var noget af det, som Vázquez blev spurgt ind til efter kampen.

Han sagde om sin kontraktsituation:
- Det er et indviklet emne… vi må se, hvad der sker. Jeg er dedikeret til at arbejde. I fodbold afhænger det nogle gange ikke kun om den ene part eller den anden. Jeg er meget glad i Madrid.

Om selve kampen:
- Både i denne kamp og i kampen i Milano (imod Inter, red.) var vi rigtig gode. Vi viste, hvad holdet er i stand til.

Vázquez har på det seneste været parret op med Rodrygo på holdets højre side, og det er et partnerskab, som spanieren sætter pris på:
- Rodrygo er en stor spiller, og det er meget nemt at spille med ham; han forstår fodbold virkelig godt. Holdet havde brug for sejren, og det lover godt for fremtiden.

- Det er vigtigt for chefen (Zidane, red.) og for os. Sammen udgør vi et godt hold. Vi tvivler ikke på, hvad vi kan gøre.

Seneste artikler...