Real Madrid videre for 29. gang
Mange frygtede en Real Madrid-fiasko og en tur ned i Europa League, da man i går tog imod Borussia Mönchengladbach i kampen om at gå videre fra gruppen, men Real Madrid overraskede og leverede en god indsats og tog en sikker sejr, samt førstepladsen i gruppen.
Man må aldrig afskrive Real Madrid. Det viser klubbens historie i verdens største klubturnering, hvor man 29 gange ud af 29 forsøg er kommet videre fra gruppespillet, hvoraf 24 af dem har været i træk.
Den eneste gang man ikke er nået til slutspillet i Champions League, var i 96/97-sæsonen, hvor Fabio Capello overtog et hold der ikke havde kvalificeret sig til Champions League, og gjorde dem til mestre, hvilket man efterfulgte med sin syvende Champions League-sejr i det efterfølgende år.
Med sejren over Gladbach onsdag aften gik man altså videre for 29. gang i Champions Leagues historie, hvilket intet andet hold kan konkurrere med. De nærmeste er Bayern München, der senest røg ud i gruppen i sæsonen 02/03, da man endte sidst i en gruppe med AC Milan, Deportivo La Coruña og Lens.
