Leipzig overhaler Real Madrid i jagten på Szoboszlai

Spansk presse virkede for en uge siden temmelig skråsikker på, at Zinedine Zidane havde fået overbevist Red Bulls Salzburgs ungarske stortalent, Dominik Szoboszlai, om at skife til Los Blancos, men nu virker det til, at midtbanetalentet i stedet skifter til en anden af Red Bull-koncernes klubber, nemlig RB Leipzig. 

Szoboszlai havde også været rygtet til store klubber som Arsenal og Bayern München, men han skulle efter sigende være blevet overtalt til at komme under Julian Nagelsmanns vinger i Leipzig, som da også har ry for at være en god klub for unge stortalenter. 

Szoboszlai har i denne sæson tiltrukket sig stor interesse i Europas store klubber med sine otte mål og ni assists på 19 kampe samt hans lave frikøbsklausul på blot 25 millioner euro. Ifølge Sky Sport Germany bliver det altså Leipzig, der får lov at foretage røverkøbet.

Seneste artikler...