Zidane: Modric og Kroos er fandme fantastiske

Real Madrid fandt for anden kamp i streg en pragtpræsation frem i går aftes, da man dominerede et ellers velkørende Atlético Madrid-hold, og Zinedine Zidane udtrykte efter kampen også sin glæde med et mere farverigt sprog end vanligt.

Om kampen:
- Vi nedbrød dem for at finde en åbning. Vi skulle gøre arbejdet. Det handlede om at vende spillet hurtigt, og vi fandt pladsen med diagonalafleveringer. Modric og Kroos er fandme fantastiske... De er exceptionelle. Også Karim (Benzema, red.)... og Lucas (Vázquez, red.) er utrolig... og Carvajal og vores kaptajn (Ramos, red.), Varane... Alle er virkelig gode.

Zidane fortsætter:
- Jeg er glad for hele kampen ligesom den anden dag i Champions League. Og det var imod Atlético, som ikke havde tabt i 26 kampe. Vi var virkelig gode i presspillet, og vi tillod ikke Atlético at komme med i kampen. De havde kun én chance med Saúl, og vi kontrollerede kampen virkelig godt. 

Zidane glemte muligvis Thomas Lemars store chance ved stillingen 1-0, men den gik som bekendt ikke i mål, og med sejren er Real Madrid derfor nu blot tre point efter bysbørnene i ligaen, som dog har en kamp i hånden. 

Seneste artikler...