Lunin venter fortsat på sin chance
Andriy Lunin blev hente til Real Madrid i sommeren 2018 som et stort talent for 8,5 millioner euro, men siden har den 21-årige ukrainers fodboldkarriere ikke været en dans på roser.
Han blev med det samme udlejet til Leganés, men her fik han kun seks kampe, og året efter stod det endnu været til med lejeopholdet i Real Valladolid, hvor han i første halvdel af sæsonen kun spillede to kampe. Derfor blev han hentet hjem og sendt videre til Real Oviedo med større succes, men alt i alt har han ikke fået meget spilletid i de seneste par sæsoner.
Den manglende spilletid til Lunin betyder også, at det er svært at vide, hvad man kan forvente af ham. I denne sæson er han reserve for Courtois, men han har endnu ikke fået sin debut i en officiel kamp for Real Madrid, hvilket ikke er blevet nemmere af, at Zidane på det seneste med succes er gået lidt væk fra sit rotationsprincip.
Lunin kan dog som minimum se frem til et par kampe i Copa del Rey, hvor man dog desværre for ukraineren er gået over til at afvikle kampene frem til semifinalen over ét opgør frem for to, hvorfor han derudover skal håbe på spilletid i La Liga i løbet af sæsonen.
