Zidane: Vi startede fucking fantastisk

Efter 3-1-sejren over Eibar i går aftes, har meget af snakken gået på den kontroversielle beslutning fra kampens dommer, der valgte ikke at dømme straffe for hånd på bolden mod Ramos i kampens 82. spilleminut.

Efter kampen forsøgte Zidane at tale situationen lidt ned.

- Det vigtigste var at dommeren var sikker på sin beslutning. Jeg har ikke tænkt med at blive involveret, som altid. Dommeren er der for at tage beslutningen og sådan er det.

Real Madrid scorede to mål i en flot spillet første halvleg, men Eibar fik spillet sig ind i kampen igen, bl.a. ved hjælp af et fantastisk mål i Kike.

- Jeg havde en god fornemmelse. Vi startede kampen fucking fantastisk. Vi scorede to mål men så havde de deres momenter.

- Vi led, men vi kontrollerede kampen. Det er normalt at vi skal lide. Vi startede godt. De scorede et mål og det ændrede kampen. De første 20 minutter var spektakulære, med den bevægelighed vi havde på banen.

- Vi vidste hvordan vi skulle kvæle og kontrollere kampen. Det er et svært sted at komme, og vi kontrollerede endda kampen fra start til slut. Det er en kamp som ikke kommer til at stoppe. Vi spiller hver tredje dag.

Selvom man spiller hver tredje dag i øjeblikket, har man ikke roteret så meget som tidligere.

- Der kommer til at være ændringer, det er helt sikkert, for vi har mange kampe. Vi har roteret en smule mindre på det seneste, men alle er i mine planer. Vi har ikke lavet mange ændringer, men sådan er det lige nu.

En ændring kom der dog i anden halvleg, da Marco Asensio kom på banen. Spanieren spillede dog endnu en ringe kamp, hvor han ikke formåede at have indflydelse.

- Han mangler ikke noget. Han fortsætter med at arbejde. Lidt efter lidt, og jeg synes han er fin. Eftersom vi har kampe hver tredje dag, kommer vi til at tage nogle valg, og Marco vil spille mere, ligesom alle andre. Vi gør det godt som hold.

Seneste artikler...