Officielt: Casillas er tilbage i Real Madrid
Iker Casillas er officielt tilbage i Real Madrid, hvor han skal assistere Generaldirektøren i Fundación Real Madrid.
Der er tale om en drømmestilling for den legendariske målmand, hvor han skal være med til at udvikle de projekter, som Real Madrid har overalt i verden og som har til formål at hjælpe børn og unge i de fattige egne.
Ansættelsen af Iker Casillas har været undervejs længe, men allerede i sommer var Florentino Pérez i kontakt med målmanden for at tilbyde ham en plads i klubben og den har man nu fundet til ham.
Iker Casillas nåede at spille 25 år i Real Madrid og vinde 19 titler. Herudover nåede han 167 landskampe og vandt 1 VM og 2 EM-titler.
