Fuld opbakning til Florentino Pérez på generalforsamling
Real Madrid afholdt i søndags den måske vigtigste generalforsamling i flere årtier, da man midt i Corona-krisen bad sine medlemmer tage stilling til klubbens håndtering af den svære situation.
Og Florentino Pérez kan glæde sig over at have total opbakning fra medlemmerne og han fik således alle punkter igennem uden nævneværdig kritik og det er selv om klubben må sænke sit budget betragteligt i det kommende år, for at komme helskindet gennem krisen.
Der vil således kun være et budget på 617 millioner €. Samtidig forventer man et tab på 69 millioner €, som man arbejder hårdt på at nedbringe og her kan spillernes accept af en midlertidig løn-nedgang, samt tilskuernes tilbagevenden til Estadio Santiago Bernabéu være værdifuld hjælp.
Til den igangværende sæson er der dog ikke budgetteret med kamp-indtægter, så skulle det lykkes i løbet af sæsonen, vil det blot være et kærkomment plus.
