Camavinga-agent Barnett: Vi har et fremragende forhold til Real Madrid
Eduardo Camavinga skiftede sidst i 2020 agentur, således at han nu repræsenteres af magtfulde Stellar Group, som har Jonathan Barnett som en af frontfigurerne.
Englænderen er også Gareth Bales agent og han har haft adskillige udfald mod Real Madrid i forhold til waliseren, men han afviser på ingen måde, at 18-årige Camavinga kan skifte til den spanske hovedstad. Til franske L´Equipe siger han:
- Vi har udviklet et fremragende forhold og vi arbejder tæt sammen med Eduardos far og familie og frem for alt Eduardo. Det vigtigste er, at vi søger hans interesser bedst muligt. Vi har et fremragende forhold til Real Madrid.
Real Madrid er i flere omgange blevet sat i forbindelse med Eduardo Camavinga, som regnes for et af de største franske talenter i øjeblikket.
