Real Madrid rejser tidligere til Pamplona
Spanien døjer i øjeblikket med hårdt vintervejr, som ser ud til at blive værre over de kommende dage. Derfor har man i Real Madrid besluttet sig for at rejse tidligere til Pamplona end man normalt ville have gjort, for at undgå eventuelle aflysninger af fly.
Under normale omstændigheder rejser man først til indenlandske udekampe på kampdagen, men det anses for at være en unødvendig risiko denne gang. Derfor rejser man til Pamplona allerede i morgen aften kl. 19:00 i stedet for lørdag.
Det er dog kun rejsemuligheder, der kan blive forhindret af det hårde vejr - også fodboldkampen mellem Osasuna og Real Madrid kan komme i fare for at blive aflyst, hvis vejret er hårdt nok.
Som det ser ud lige nu skal kampen dog spilles lørdag kl. 21:00 på Estadio El Sadar.
