Odriozola foran klubskifte? 57 minutters spilletid for Real Madrid i 2020

I sidste sæson opgav Álvaro Odriozola kampen med Dani Carvajal på højrebacken, hvorfor han i januar tog til Bayern München, formodentlig med den idé at han hos de senere Champions Leauge-vindere ville få mere spilletid.

I sommers vendte han så tilbage til Madrid, men den første halvldel af sæsonen har været endnu mere uheldig for den 25-årige spanier. I sidste januar forlod han klubben efter blot at have spillet i fem kampe for Real Madrid, men hidtil i denne sæson er det kun blevet til én kamp, hvor han blev skiftet ud med Carvajal efter 57 minutters spil imod Real Valladolid tilbage i september.  

Tidligere på sæsonen rendte Carvajal ind i en længere skade, men desværre for Odriozola skete nøjagtig det samme for ham, hvilket gjorde, at Lucas Vázquez kom ind og gjorde det fint på højrebacken, og han ligner efterhånden Zinedine Zidanes andetvalg på positionen. Ovenikøbet har Nacho været særdeles overbevisende i de kampe, han har fået i sæsonen, så faktisk ligner Odriozola et fjerdevalg på sin favoritpostion. 

Hos Bayern fik Odriozola også blot fem kampe med samlet 179 minutters spilletid. Dermed har han spillet 670 minutter på tværs af elleve kampe i det sidste halvandet år, hvorfor det ser ud som om, at han måske allerede i januar burde kigge sig om efter en ny klub på et lavere niveau. 

Seneste artikler...