Frankfurt og Milan meldes interesserede i Jovic
Luka Jovic startede 2020 ud med at starte inde i Real Madrids to kampe i den spanske Super Cup i Karim Benzemas fravær, men serberen greb ikke chancen, og han sluttede året af med blot at have spillet 607 minutter samlet for klubben fordelt på 18 kampe og med ét mål til følge.
I denne sæson er det samlet blevet til 208 minutter på fem kampe, hvor hans seneste optræden var den 8. november, og han har hverken scoret eller lagt op til mål.
Jovic har ikke været heldig, da han både har været ramt af skader og COVID-19, men for anden sæson i streg ser det ikke ud til, at Zinedine Zidane har nogle planer for ham. Det er derfor ikke usandsyligt, at et skifte er på trapperne, måske allerede her i januar, hvor både hans gamle klub, Eintracht Frankfurt, og AC Milan har været meldt interesserede på rygtebasis.
