Ødegaard med fire scoringer og fem assist på samme tidspunkt sidste år
Martin Ødegaard var en af La Ligas bedste spillere i sidste sæson, men hidtil har nordmanden ikke fået vist sit potentiale i Real Madrid. Kampen i aften imod Osasuna markerer især, hvordan den unge playmaker slet ikke har ramt sit niveau fra Real Sociedad-tiden.
For lidt over et år siden, den 22. december 2019, spillede Ødegaard og Sociedad netop på udebane imod Osasuna, og her brillerede han med både en scoring og en assist i en af sine bedste kampe i sæsonen. I starten af januar sidste år havde han på 17 kampe i ligaen scoret fire gange og lavet 15 assist på de 1530 minutter, som han havde spillet på daværende tidspunkt. Det er en skarp kontrast til de 232 minutter, som han har spillet for Real Madrid i denne La Liga-sæson fordelt på syv kampe, hvoraf tre har været fra start.
Ødegaard har i sæsonen lidt under skader, men derudover er han også en af taberne i Zinedine Zidanes nye strategi, hvor franskmanden holder sig til en snæver stamme af spillere, hvorfor de perifere trupmedlemmer nu har længere til spilletid.
Forhåbentlig kan Ødegaard dog se frem til at få flere minutter i benene, når Real Madrid i løbet af januar skal i gang med at spille både spansk Super Cup og Copa del Rey.
