Udsatte kampe i LaLiga programsat

De udskudte kampe i LaLiga er nu programsat og i midten af marts måned er stillingen i LaLiga igen i balance med alle hold med lige mange kampe.

Flere kampe blev udskudt i starten af sæsonen som følge af klubbernes deltagelse i Champions League, Europa League og oprykningsspillet til LaLiga og det betød for Real Madrids vedkommende, at hjemmekampen mod Getafe i første spillerunde blev udskudt.

Den er nu programsat til den 17. februar kl. 19.00.

Barcelona spillede for nylig sin udsatte kamp ude mod Bilbao, men de mangler fortsat hjemmekampen mod Elche, som spilles den 24. februar kl. 19.00.

Endelig skal Atlético Madrid i kamp ude mod Levante den 16. februar, mens Sevilla og Elche spiller i Andalusien den 17. marts. Begge disse kampe spilles også kl. 19.00.

Weekendens kraftige snefald i Spanien bød også på aflysninger, men de kampe ventes afviklet inden for den nærmeste fremtid.

Seneste artikler...