Ødegaard: Jeg talte med Ceballos om Arsenal-skifte
Martin Ødegaard er ny spiller i engelske Arsenal, hvor han skal være på en lejekontrakt resten af sæsonen.
Han har allerede nået at blive interviewet til klubbens hjemmeside, hvor han fortæller at han var i kontakt med Dani Ceballos inden beslutningen blev truffet:
- Han sendte mig en besked den anden dag og han havde kun gode ting at sige om klubben, om træneren og alt det andet. Det var også vigtigt for mig og han var glad for, at jeg kom herover, ligesom det også er godt for mig at kende en her og at høre fra en i klubben. Det er godt.
Om at forlade Real Madrid, sagde han:
- Det har været nogle spændende dage, men jeg har snakket med klubben og med træneren og det ligner et stort projekt i en stor klub. Jeg er meget bevæget og da jeg fik chancen for at komme hertil, følte jeg at det var en meget stor mulighed. Jeg er meget glad for at være her.
Han nåede også at snakke med Arsenal-manager, Arteta:
- Jeg snakkede med ham, før jeg kom herover. Selvfølgelig. Han virker til at være en god træner og jeg kunne godt lide hans ideer og måden, han ser fodbolden på og hans væremåde. Han gav mig en god fornemmelse og det var vigtigt for at komme herover. Det var afgørende.
Og faktisk behøvede han ikke lang betænkningstid:
- Jeg kan godt lide klubben og jeg har altid godt kunnet lide den måde, som klubben ønsker at spille på. Både klubben og nu også den måde, som træneren ønsker at spille på…..Jeg tror, at det er en klub, hvor jeg virkelig vil føle mig tilpas. Jeg mener, at hver eneste gang, at man kommer til et nyt sted, så skal man sikre sig, at alt er godt og at der er en plan. Men alt her ser ud til at være godt.
