Modric kåret til månedens spiller

Luka Modric er blevet kåret til december måneds bedste spiller af Mahou. Det sker efter en stime af gode præstationer, hvor han blandt andet scorede to mål i syv kampe.

Den kroatiske veteran nappede også prisen i november, men derfor var han alligevel glad for at vinde prisen igen:

- Det betyder rigtig meget. Jeg vil gerne takke vores fans for deres urokkelige støtte. Vi glæder os meget til at have dem tilbage på stadion. Det sker forhåbentlig meget snart. 

Modric lover ligeledes, at Real Madrid ikke kaster håndklædet i ringen trods Atlético Madrids store forspring i tabellen:

- Sæsonen er stadig lang og vi giver ikke på. Vi kommer til at gå efter sejren i alle kampe, som vi vil betragte som finaler. 

Hvis man skal tro de seneste bulletiner, blandt andet fra pålidelige Fabrizio Romano, så offentliggør Real Madrid snart, at man har forlænget kontrakten med Modric. Det ville da også være smukt, hvis den forhenværende Ballon d'Or-vinder kunne slutte sin smukke karriere i Real Madrid.

Seneste artikler...