Lønforhøjelse til Martin Ødegaard
Martin Ødegaards lejemål hos engelske Arsenal bliver økonomisk givtigt for både nordmanden og for Real Madrid.
Mens Real Madrid får 2 millioner € for at udleje Ødegaard i et halvt år, står nordmanden selv til en lønforhøjelse i perioden. Således har Arsenal indvilget i at give ham en ugeløn på 110.000 €.
Hos Arsenal kan Martin Ødegaard se frem til 18 Premier League-kampe og minimum to kampe i Europa League, hvor London-klubben skal op mod Benfica.
