Bettoni om udskiftningen af Benzema: Vi har en bred trup
Det virker efterhånden umuligt for Real Madrid at vinde det mesterskab, som man før sæsonen var storfavoritter til at vinde. I går dummede man sig endnu en gang med 2-1-nederlaget hjemme til Levante, og derfor ligner det efterhånden, at man skal satse på Champions League, medmindre at Atlético Madrid begynder at smide en masse point i ligaen.
Efter gårsdagens kamp snakkede David Bettoni med pressen, og her kommenterede han blandt andet på det faktum, at man i slutningen af kampen valgte at udskifte Karim Benzema og bringe Mariano i spil:
- Vi lavede ændringen til sidst i kampen, fordi vi ønskede at få Mariano på banen. Vi ser ikke på, hvem der er topscorer, før vi laver udskiftningerne. Vi har en bred trup. Mariano er god i luften, og han er en fighter.
Selvom Bettoni altså synes, at Real Madrid har en bred trup, valgte han dog ikke at få en forsvarsspiller på banen, da Éder Militão blev udvist i det niende minut. Det forklarede han således:
- Min umiddelbare reaktion var at få en midtstopper på banen, men efter at have holdt hovedet koldt besluttede vi, at det var bedst, at rykke Casemiro tilbage i forsvaret. Vi ønskede ikke at tage en midtbanespiller fra banen for at få Victor (Chust, red.) på banen, så det handlede ikke om hans alder. Chust har allerede startet inde før.
- Vi syntes, at det var bedre at skubbe Casemiro tilbage og have en tomands-midtbane med Kroos og Modric.
Real Madrid er nu syv point efter ligaen, og Atlético Madrid har på førstepladsen to kampe i hånden. Om det sagde Bettoni:
- Real Madrids fans tror fortsat på deres hold. I anden halveg, hvor vi var ti imod elleve, pressede vi højt, og det tager vi med videre. Jeg ved, at fansene, der elsker Real Madrid, tænker det samme.
