Flere nederlag i Zidanes anden periode

Zinedine Zidane gennemlever sin sværeste periode som træner og faktisk har han i sin anden periode i klubben nu tabt flere kampe end han gjorde i sin første periode.

Her er det især antallet af kampe, som bekymrer. I anden periode er det nemlig blevet til 19 nederlag i 39 kampe, altså i hver tredje kamp. I sin første periode som træner for Real Madrid nåede Zidane 149 kampe og tabte kun 16 kampe.

Nederlaget til Levante var det 8. i sæsonen og man har allerede nu et nederlag mere end i hele sidste sæson.

En del af forklaringen er naturligvis, at Real Madrid aldrig er lykkedes med at finde en afløser for Cristiano Ronaldo. Med portugiseren på holdet vandt man således 72% af kampene (324), mens man kun tabte 12,33% (64). Efter at han har forladt klubben er det kun blevet til sejre i 58,85% af kampene, mens man har tabt 24,26%.

Og man kan også se det på antallet af mål. I Cristiano Ronaldo-æraen scorede man således 1378 mål i 519 kampe (Heraf 450 fra portugiseren), hvilket svarer til et snit på 2,65 mål pr. kamp. Efter CL-finalen i Kiev er det blevet til 255 mål i 136 kampe, altså blot et snit på 1,8 mål pr. kamp.

Seneste artikler...