Ramos-like på Instagram forundrer

Transfer-sagaen mellem Real Madrid og Sergio Ramos fortsætter ufortrødent og nu tages kampen med over på de sociale medier, hvor Real Madrid-anføreren gør sig bemærket.

Således ”liker” han et indlæg på Instagram fra brugeren realmadridcf_4ever, som henviser til Josep Pedrerols udtalelse i El Chiringuito:

- Real Madrid er nu overbeviste om, at Sergio Ramos forlader klubben til sommer.

Til det svarer realmadridcf_4ever:
- Det er sådan vi behandler vores legender.

Og det er altså nok til at høste et like fra Sergio Ramos, som dermed kommer med sit statement i sagen og følger op på agent og bror, René Ramos, som for nylig likede et opslag fra journalisten Alfredo Duro, som skrev således:

- Nogen bør forklare, hvorfor og hvordan vi er kommet til det punkt, hvor vi tillader vores anfører, en af legenderne i Real Madrid, at være på absurde holdopstillinger over spillere, som i dag frit kan skrive kontrakt med andre klubber.

Seneste artikler...