Ramos skal opereres - ude i seks uger

Ifølge spanske Cadena Cope skal Sergio Ramos opereres for den knæskade, som har holdt ham ude af spillet i de seneste kampe og han er efterfølgende ude i seks uger.

 

Dermed går han glip af de kommende Champions League-kampe mod Atalanta og Real Madrid har meget dårlige erfaringer med at undvære anføreren i disse kampe og generelt kommer operationen på det værst tænkelige tidspunkt for Real Madrid.

 

Sergio Ramos har i de seneste uger forsøgt at genoptræne, men har nu i samråd med klubbens lægestab besluttet sig for at blive opereret og dermed kan han være klar til den sidste del af sæsonen og sommerens forestående EM-slutrunde.

Seneste artikler...