Zidane: Det er normalt at gå gennem hårde tider

Det bliver en blanding af førsteholds- og Castilla-spillere, der i morgen aften skal forsøge at besejre Getafe i La Liga, og på pressemødet forud for kampen understregede Zinedine Zidane vigtigheden af at kunne tilpasse sig situationen i denne sæson.

Zidane sagde om situationen i Real Madrid:
- Vi er i samme båd, og jeg føler støtten, måske tænker folk, at jeg kun siger det, fordi jeg skal, men nej. Jeg ved, hvad jeg skal gøre, du må acceptere det, når tingene er svære. Jeg ved, at jeg har et fantastisk hold, og intet vil stoppe os fra at arbejde hårdt. 

Franskmanden ville desuden ikke slå fast, at han vil være cheftræner frem til kontraktudløb i 2022:
- Vi må se. Det vigtige er det, som sker fra dag til dag. Jeg mener, at os der er her fortjener at kunne udføre vores arbejde. Alle kan sige, hvad der passer dem. Vi har tænkt os at tro på det, som vi gør. 

Zidane afviser dog at trække sig som cheftræner i klubben:
- Hvorfor skulle jeg smutte, hvis jeg kan lide det, som jeg laver? Man går selvfølgelig igennem hårde tider, det er normalt i livet. I Madrid ved vi, at vi er del af en stor klub, og du skal kunne konkurrere. 

Om Sergio Ramos' knæoperation:
- Sergio havde nået sin grænse, men alt er gået fint, alt er perfekt. Det er en vigtig beslutning, og han er motiveret efter at komme tilbage. 

Om den øvrige skadessituation i Real Madrid:
- Isco har trænet med, Militão og Odriozola er ude, og vi må se med resten, men de (Militäo og Odriozola, red.) bliver ikke klar til i morgen. Kampprogrammet er skørt, men det har vi allerede snakket om. Det er ikke nyt. Det er en meget anderledes sæson, og vi må tilpasse os. 

Seneste artikler...