ESPN: Alaba kræver årsløn på 22 millioner €

Længe har det set ud til, at David Alaba var en sikker mand i Real Madrid til den kommende sæson, men på det seneste er der dukket rygter op om østrigerens lønkrav, som kan stille spørgsmålstegn ved en fremtid i den spanske hovedstad.

Således melder både ESPN og Telegraph, at David Alaba kræver intet mindre en 22 millioner € pr. sæson for at skifte på en fri transfer fra Bayern München. Herudover skal han kræve en kontrakt af 5 års varighed, hvilket altså vil betyde en samlet lønudgift på 110 millioner €.

Det var netop et spørgsmål om lønnen, som fik Bayern München til at trække sig fra forhandlingerne om en ny kontrakt og det vil da også være de færreste klubber i Europa, som kan matche østrigerens lønkrav.

Seneste artikler...