Marca: Afslappet samtale mellem Ramos og Florentino Pérez

Sergio Ramos og Florentino Pérez kan ikke nå til enighed om en ny kontrakt, men det betyder på ingen måde at der er kold luft mellem dem.

Spanske Marca melder således, at Florentino Pérez i denne uge har snakket i telefon med Sergio Ramos for at høre, hvordan forsvarslegenden havde det efter knæ-operationen og det skal angiveligt have været en helt afslappet telefon-samtale mellem to personer, som har mere end et præsident/spiller-forhold med hinanden.

Derfor er der heller intet, der tyder på at der bliver smækket med dørene til sommer, hvis det viser sig at parterne må gå hver til sit og Sergio Ramos kan derfor vende tilbage til en rolle i klubben om nogle år, hvis han skulle få lyst til det.

Akkurat som legender som Fernando Hierro, Raúl, Guti og senest Iker Casillas, som alle fik en brat afslutning på deres Real Madrid-karrierer, men siden er vendt tilbage til La Casa Blanca under Florentino Pérez´ ledelse.

Seneste artikler...