Zidane: Landsholdet er et mål

Real Madrid skal i morgen forsøge at tage revanche imod Valencia, som man tidligere på sæsonen tabte 4-1 til i en mærkværdig kamp, hvor Carlos Soler scorede hattrick på straffespark, mens det fjerde mål var et selvmål af Raphaël Varane.

Til pressemødet før kampen blev Zinedine Zidane dog bedt om at forholde sig til noget helt andet, da han blev spurgt ind til et eventuelt fremtidigt job som fransk landsholdstræner. Til det sagde han:
- Vi må se, mit fokus er her. Jeg er i Real Madrid, og jeg nyder hver dag. Jeg er passioneret omkring fodbold, man ved aldrig angående fremtiden. Mit forhold til Hr. Le Graët (Noël Le Graët - præsidenten for det franske fodboldforbund, red.) er langt; tilbage til 1998. Landsholdet er et mål, hvilket jeg også sagde, da jeg startede med at træne for ti år siden, men nu er jeg her. 

Om holdets mange skader: 
- Det er ikke uheld - vi er bekymrede. Vi har snakket om det amnge gange. Vi nyder ikke, at spillerne ikke er klar, vi forsøger at hjælpe dem med at komme sig. 

- Vi har Lucas (Vázquez, red.) og Carvajal tilbage, og lidt efter lidt håber jeg, at de andre, som vi savner, også kommer sig. Jeg ønsker altid at have spillerne med mig. 

Castilla-spillere som Victor Chust, Marvin Park og Sergio Arribas har på grund af skader og karantæner fået spilletid i sæsonen, og ifølge Zidane er der ikke noget i vejen for, at de kan bide sig fast:
- Selvfølgelig ser jeg ungdomsspillere, der kan blive på førsteholdet. Det er en af Madrids værdier, selvom nogen må skifte på grund af den hårde konkurrence.

Om presset på holdet:
- Vi kender til presset, som følger med at repræsentere Real Madrid. Vi gør, hvad vi kan, det vi kan kontrollere. Vi ved, at vi kan opnå store ting, og vi kommer til at lægge al vores energi i disse to turneringer (La Liga og Champions League, red.). 

Seneste artikler...