Arteta om Ødegaard: Ikke kun op til os

Martin Ødegaard har kun spillet for Arsenal siden den 27. januar, men London-klubben er allerede så imponeret over nordmandens niveau, at de allerede nu taler om en aftale på mere permanent basis.

Før gårsdagens kamp mod Manchester City blev Arsenals træner, Mikel Arteta, spurgt ind til Ødegaards fremtid:

- Vi har Martin i nogle måneder fra Real Madrid, og for det første skal vi forsøge at maksimere hans tid her, så vi kan bringe alle hans kvaliteter til holdet.

- Efter sæsonen vil vi sætte os ned sammen og afgøre, hvor vi kan tage forholdet hen fremadrettet. I øjeblikket afhænger det ikke kun af os.

Arteta ser allerede tegn på, at Ødegaard kan blive én af holdets ledere:

- Han er en ung leder. På banen viser han masser af karakter og masser af intelligens. Det er karakteristika, som en leder skal have.

- Han har været her meget kort tid, men han har tilpasset sig meget hurtigt. Han vinder mere og mere respekt fra sine holdkammerater og trænerne, og hans indflydelse på holdet vil stige hver uge.

Martin Ødegaard har indtil videre fået fem kampe for Arsenal, hvor af de seneste tre har været fra start. Det er blevet til én sejr, to uafgjorte og to nederlag.

Seneste artikler...