Metzelder tiltalt i børnepornesag

Den tidligere Real Madrid-spiller Christoph Metzelder skal for retten den 29. april i den tyske by Düsseldorf, efter der er rejst tiltale mod ham i en sag om børnepornografi.

Metzelder er blevet beskyldt for at være i besiddelse af pornografisk materiale, ligesom han også har fået en anden person til at skaffe ham materiale ved 29 lejligheder.

Undersøgelserne mod den tyske forsvarsspiller begyndte i september 2019, efter han blev mistænkt for at sende billeder af pornografisk karakter på WhatsApp.

Metzelder har allerede erkendt visse forhold i forbindelse med besiddelse og spredning af børneporno.

Christoph Metzelder spillede i Real Madrid fra 2007 til 2010. Han er i dag 47 år.

Seneste artikler...