Flot stime på italiensk grund

Italiensk grund var i mange år forbundet med store vanskeligheder for Real Madrid, men i de senere år er det nærmest blevet en vane at tage hjem med en sejr.

Således har man nu vundet de seneste seks kampe i Italien og det står i skarp kontrast til de 30 forudgående opgør i Italien, hvor man kun vandt fire gange.

Stimen af sejre på italiensk grund blev indledt med Zinedine Zidane som træner i sæsonen 2015/16, hvor man slog AS Roma og siden har man vundet over Napoli, Juventus, Roma igen, Inter og altså senest Atalanta.

De italienske stadions gav også Real Madrid en særlig glæde i 2016, da San Siro lagde græstæppe til Real Madrids CL-sejr over Atlético Madrid.

Seneste artikler...