Bale giver sig ikke en krone

I sommer kom man endelig af med Gareth Bale for en sæson, da Tottenham accepterede at overtage ham på leje, og efter sæsonen vil Real Madrid blot have waliseren på kontrakt i ét år mere.

Det er trængte tider rent økonomisk, og derfor vil det være en stor fordel for Real Madrid, hvis Bale endnu en gang vil acceptere en lejeaftale. Ifølge the Mirror agter han nemlig ikke at gå så meget som en krone ned i løn i hans sidste sæson hos Real Madrid, hvilket kan blive en dyr fornøjelse for klubben, idét han angiveligt tjener 30 millioner euro på en sæson før skat – altså omkring 692.660 euro om ugen.

Heldigvis for Real Madrid har Bale oppet sig på det seneste i Tottenham. Først fik han scoret et par gange og lagt op til en enkelt over to kampe imod et tandløst Wolfsberger-hold i Europa League – den østrigske ligas nummer fem, der har 16 point op til førstepladsen – men forleden spillede han også en stor kamp i Premier League imod Burnley med to mål og en assist til følge.  

Det giver altså håb om, at Tottenham vil have Bale på leje i endnu en sæson, hvorved Real Madrid kan finde bedre steder at bruge den enorme mængde lønkroner, som waliseren sidder på.

Seneste artikler...