ESPN: Haaland køres i stilling som CR7/Messi-arvtager i LaLiga
Erling Braut Haaland bliver i spanske medier betragtet som favorit til at skifte til Real Madrid fra den kommende sæson og i den spanske hovedstad skal man da også have fremlagt en ambitiøs plan for ham.
ESPN mener nemlig at vide, at Real Madrid ønsker at gøre nordmanden til arvtager for Cristiano Ronaldo og Lionel Messi i LaLiga-sammenhæng og køre ham i stilling til at være den største stjerne i spansk fodbold.
Real Madrid er i intense forhandlinger med Mino Raiola om betingelserne for et skifte, ligesom man også er i løbende kontakt med Dortmund.
