Hazard ude mod Atalanta
Eden Hazard er ude af morgendagens opgør mod Atalanta i Champions League.
Den skadesramte belgier fik de sidste 16 minutter af kampen mod Elche i weekenden, men ved dagens indledende træning i Real Madrid var han ikke til stede på banen og dermed er han formentlig afskrevet til den vigtige CL-kamp.
Der var på forhånd ikke udsigt til, at han skulle have fuld spilletid i morgendagens kamp, men det var planlagt, at han skulle have minutter i benene.
Der er ikke meldt noget ud fra Real Madrids side, men bekymringen er stærkt tiltagende i forhold til Eden Hazard, som alene i denne sæson har misset 21 kampe og kun været med i 14, hvor det er blevet til 646 spilleminutter og tre mål.
