Benzema åben for at forlænge
Zinedine Zidane er ikke den eneste franskmand, der har snakket med pressen forud for kampen i morgen aften imod Atalanta; det samme har Karim Benzema, og han kommenterede både på rygterne om et køb af Erling Håland, Hazards skadesproblemer og sin egen fremtid i klubben.
Om et muligt køb af Håland:
- Jeg ville ikke snakke om spillere, der ikke er her. Hver måned skal vi snakke om spillere, der ikke er her, og som scorer mange mål… han scorer mange mål for sit hold. Hvis han en dag har mulighed for at komme, så lad ham komme.
Om Hazard:
- Eden har ikke haft noget held, sine han ankom. Jeg er ked af det på hans vegne. Han er en topspiller, der kan hjælpe os meget. Han er ked af det, fordi han ønsker at vise, at han er en stjerne.
Om rygterne om en mulig retur til Cristiano Ronaldo:
- Med Cristiano har vi opnået meget. Jeg ved ikke, hvordan Cristiano har det i Juventus. Jeg ved ikke, om han kommer tilbage til Madrid, jeg er hverken træner eller præsident.
Benzemas kontrakt udløber i 2022, men han afviser ikke at blive længere:
- Jeg tager det dag for dag i Real Madrid. Jeg har kontrakt til 2022, og muligheden er der (for at forlænge, red.). Hvis præsidenten vil forlænge, så er jeg her, og jeg håber at blive her.
