Seks år siden, at Ramos sidst oplevede at blive slået ud af Champions League
I de seneste to sæsoner er Real Madrid ikke kommet videre end ottendedelsfinalerne i Champions League, men fælles for de afgørende returkampe imod først Ajax og efterfølgende Manchester City er, at anfører Sergio Ramos ikke var med.
Det er han til gengæld med al sandsynlighed i aften, efter at han fik sit comeback i weekenden imod Elche. I Casemiros karantænefravær kan Ramos’ tilstedeværelse bliver en endnu vigtigere faktor end sædvanlig; ikke mindst fordi det er seks år siden, at han senest var med til at ryge ud af Champions League.
Dengang, i 2015, tabte Real Madrid over to opgør til Juventus og en velspillende Álvaro Morata, og efterfølgende vandt man de følgende tre udgaver af turneringen. Forhåbentlig kan Ramos altså give holdet det ekstra, som de har manglet de seneste par sæsoner, hvor han har siddet over med karantæner.
Med Ramos på banen har Real Madrid spillet 63 kampe i Champions League. Det er blevet til 33 sejre, ti uafgjorte og 20 nederlag.
