Modric med 250 sejre - Kroos med 200

Det legendariske makkerskab mellem Luka Modric og Toni Kroos fortsætter med at kaste store meritter af sig. Således kunne duoen, efter lørdagens sejr over Éibar, klokke henholdsvis sejr nummer 250 og 200 ind på CV'et som Real Madrid-spillere.

Modric' 250 sejre fordeler sig på 174 i LaLiga, 52 i Champions League, 12 i Copa del Rey, seks i VM for klubhold, tre i den spansk Super Cup og tre i den europæiske Super Cup. 

De har mange sejre har naturligvis også kastet en hel del sølvtøj af sig for den lille teknisk dygtige kroat. Således har han vundet fire Champions League-titler, fire VM for klubhold, tre europæiske Super Cups, to ligatitler, én Copa del Rey-pokal og tre spanske Super Cups i sin tid som Real Madrid-spiller.

Herudover har han bidraget med 26 mål og 60 oplæg i 380 kampe for verdens største fodboldklub.

Kroos' palmeras minder selv sagt en hel del om sin midtbanekollegas. Tyskeren har således vundet 14 trofæer i sin tid som Real Madrid-spiller, herunder tre Champions League-titler og to LaLiga-titler, som de vigtigste trofæer.

Real Madrids tyske midtbanegeneral har med sine, i skrivende stund, 314 kampe lagt sig alene i spidsen over flest kampe for Real Madrid med tysk nationalitet. Kroos' 200 sejre fordeler sig på 139 i LaLiga, 44 i Champions League, fem i Copa del Rey, syv i VM for klubhold, tre i den spanske Super Cup og to i den europæiske Super Cup.

Den 31-årige midtbanespiller har scoret 21 mål og lavet 77 oplæg i 314 kampe for Real Madrid, og han har heldigvis meget mere i godteposen til os endnu.

Seneste artikler...