Felix Brych dømmer tirsdagens CL-kamp
Felix Brych er slet ikke en ueffen størrelse på den internationale fodboldscene, og han har i sin fornemme dommerkarriere allerede dømt Real Madrid elleve gange - tirsdagens kamp mod Liverpool bliver tolvte gang med Real Madrid på den ene banehalvdel.
Tyskerens seneste kamp med Real Madrid var i fjor, hvor Los Blancos måtte se sig slået af et stærkere Manchester City-mandskab i returkampen på Etihad.
Han dømte Real Madrid første gang i 2009/10-sæsonen, hvor Real Madrid spillede 1-1 på San Siro mod AC Milan. Sæsonen efter havde han Los Blancos' kvartfinale mod Tottenham, som madrilenerne vandt 4-0. I 2011/12-kampagnen dømte han igen Real Madrid i en kvartfinale. Den her gang mod APOEL, som Real Madrid vandt 3-0. I 2012/13 havde han 1-1 kampen mellem Real Madrid og Manchester United på Santiago Bernabéu, i 2013/14 havde han Real Madrids 2-0 sejr over FCK og i 2014/15 dømte han Los Blancos' 1-0 sejr i kvartfinalen over Atlético Madrid.
Men historien med Brych og Real Madrid slutter slet ikke her. Således dirigerede den 45-årige tysker også Champions League-finalen i 2016/17, hvor Real Madrid pillede pynten af Juventus med 4-1, ligesom han også havde Champions League-kampen mod Parc des Princes i 2017/18, hvor Real Madrid vandt 2-1 og Real Madrids nedsmeltning mod Ajax sæsonen efter på Santiago Bernabéu.
Det næste kapitel i Brych' eventyr med Real Madrid er klar til at blive skrevet, og det har været en overvejende positiv fortælling for Los Blancos' vedkommende indtil videre, og de tendenser må meget gerne fortsætte i tirsdagens kamp mod Liverpool.
