Truppen mod Liverpool, Champions League kvartfinale, 1. kamp
Zinedine Zidane har udtaget 21 spillere til morgendagens Champions League-brag mod Liverpool på Alfredo di Stéfano.
Den spanske presse havde forsøgt at bage op til kampen mod Liverpool ved delvist at melde Eden Hazard klar til at blive udtaget og spille en rolle via diverse artikler. Belgieren er ikke blevet vurderet kampklar af Real Madrids trænerteam, hvorfor han må se første kamp i Champions League kvartfinalen mod Liverpool fra tilskuerpladserne.
Der er derimod blevet plads til Fede Valverde, der er blevet sin skade kvit, hvorfor han er til Zidanes disposition, hvis franskmanden skulle få brug for uruguayanerens løbepensum senere i kampen.
Herudover er det ikke en trup, der byder på de store overraskelser, hvis man ser bort fra Real Madrids skadede spillere.
Truppen mod Liverpool:
Målmænd: Courtois, Lunin, Altube.
Forsvar: Militão, Varane, Nacho, Marcelo, Odriozola, Ferland Mendy.
Midtbane: Kroos, Modrić, Casemiro, Valverde, Isco, Sergio Arribas.
Angreb: Benzema, Asensio, Lucas Vázquez, Vini Jr., Mariano, Rodrygo.
