Enrique Riquelme: Zidane vil ikke være min foretrukne træner
Florentino Pérez har udskrevet præsidentvalg i Real Madrid og eventuelle kandidater har nu frem til den 12. april til at blive godkendt i forhold til anciennitet og bankgaranti.
En af de folk, der kan komme i spil som modkandidat til Florentino Pérez, er den blot 32-årige Enrique Riquelme, som i går blev interviewet i El Partidazo de Cope og Radio Marca.
Han er dog endnu ikke sikker på, om han vil opstille til valget, fordi han mener at Florentino Pérez har begået urent trav ved at udskrive valget nu. Enrique Riquelme forklarer således:
- Helt ubegribeligt har Florentino Pérez udskrevet valg midt i sæsonen. Hvem blev ikke overrasket over det? I ugen op til at vi skal spille mod Liverpool og er tæt på kampen mod Barcelona. Og endnu mere i et år som dette med pandemi og midt i vaccine-perioden. Vi kunne forvente mange ting, men jeg havde aldrig forventet en handling som denne. Kort før min afrejse blev jeg spurgt, om Florentino kunne skade mig og jeg svarede: ”Hvis nogen ønsker at gøre skade, ville det være at udskrive valg nu”. Og da jeg ankom til Mexico var der udskrevet valg. Det var ikke blot en handling mod mig og andre kandidater. Det var også en handling mod medlemmerne. Det er 20 år siden, at der sidst blev stemt om posten. Det kommer to dage efter, at mit navn bliver nævnt som kandidat….Jeg har bedt valgkommissionen pr. mail om alle betingelser for at kunne opstille, men de har ikke svaret mig. Hvis valget havde været i juni, ville jeg 100% have været kandidat. Jeg blev endda spurgt, hvad der ville ske, hvis valget blev rykket frem og jeg svarede: ”Det er umuligt, det ville være kujonagtigt…”. Jeg har bedt om at få de præcise retningslinjer: Hvad lyder bankgarantien på, hvad er tidsfristerne…….Jeg vil ikke have mere modstand, der er ikke tid til det. Hvis jeg kunne, ville jeg med glæde stille op, men jeg tror desværre at det er for svært i forhold til tiden.
At Enrique Riquelme er en mulig kandidat fortæller han selv om:
- I august har jeg været medlem i 21 år og jeg har en hårdt tilkæmpet formue og langt over de 90 millioner €, som er krævet. Den latinamerikanske del af mit imperium er 250 millioner € værd og den jeg har en europæisk del, som er endnu større. Kampagnen og bankgarantien bliver 100% betalt af mig selv. Medlemmerne skal vide, at jeg økonomisk går ind til dette uden noget at skjule.
Om sine sportslige planer for Real Madrid fortæller han, at Zinedine Zidane ikke er hans foretrukne træner:
- Zidane ville ikke være min træner. Den sportslige ledelse tænker på en anden profil med en anden strategi. Personligt kan jeg rigtig godt lide Klopp og Raul gør det også rigtig godt. Dem ville jeg overveje……
I interviewet blev han også spurgt ind til to Real Madrid-emner, Haaland og Mbappé, og her har han følgende at sige:
- Min potentielle sportsdirektør snakkede med Mino Raiola i onsdags. Vi spurgte simpelthen til Haalands situation i Dortmund og Raiola informerede os. Vi får en meget interessant pris fra Dortmund. De vil gerne beholde ham et år mere og så vil de sælge for en fornuftig pris. Raiola bad ikke om, at han selv og Haalands far skulle have 20 millioner € hver. Det ville være en drøm at hente Mbappé, han er en stor spiller. Men vi må først se på klubbens udgifter……
Til gengæld ville Cristiano Ronaldo vende tilbage, hvis det stod til den mulige præsident-kandidat:
- Jeg ville sætte mig til forhandlingsbordet og hente Cristiano tilbage, fordi han har repræsenteret fodbolden og Real Madrid overvældende. Der er ikke unge og gamle spillere, kun gode og dårlige.
Og i den kontekst sagde han følgende om Sergio Ramos og hans mulige kontraktforlængelse:
- Han er en stor spiller, Madridista, og med Madridismo-værdierne og i en misundelsesværdig form. Hvorfor ikke? Hvis han ville acceptere den nuværende løn, ville jeg forlænge med ham.
Endelig sagde han følgende om Florentino Pérez:
- Florentino Pérez har gjort mange positive ting. Han har været i klubben i 20 år og i 20 år har han kunnet gøre, som det passede ham. Der er ting, som jeg ikke er enig i: Efter at have professionaliseret La Cantera, kan jeg ikke forstå, at vi ikke er førende på verdensplan. Jeg ville også have en fuldkommen professionel ledelse og Madridista-præget og så ville jeg adskille den sportslige ledelse fra den økonomiske og lægge fokus over på medlemmerne….Vi ønsker at tredoble klubbens budget og vi ønsker at give vores stjerner den afsked, som de fortjener.
