Real Madrid nærmer sig 100 millioner € i CL-indtægter

Det skæppede godt i klubkassen, da Real Madrid i går slog Liverpool ud af Champions League.

Den samlede sejr i kvartfinalen indbragte således 12 millioner €, som kan lægges til de 56 millioner €, som man fik for at kvalificere sig til ottendedels-finalen fra gruppespillet.

En plads i finalen vil give 15 millioner €, mens en finalesejr kaster 19 millioner € af sig.

Hertil skal lægges den såkaldte Market Pool, som bliver udmålt mellem klubberne efter sæsonen og her står Real Madrid til en stigning, idet man er eneste spanske hold tilbage i turneringen og det vurderes at Real Madrid kan ende med at få op til 40 millioner €.

Man nærmer sig altså med hastige skridt 100 millioner € i denne sæsons CL-indtægter.

Seneste artikler...