Benzema udligner Raúl-rekord

Karim Benzema scorede to gange i går aftes, og med de mål imod Cádiz har han nu scoret imod 35 forskellige hold i La Liga.

Dermed udligner han Raúls klubrekord, og han har altså allerede scoret imod flere LaLiga-hold end manden med flest mål i klubbens historie, Cristiano Ronaldo.

I LaLiga er Benzema desuden fortsat flyvende, idét han har scoret mindst én gang i de sidste ni ligakampe. I den periode er det blevet til elleve kasser, og derfor bærer franskmanden også en stor del af æren for, at Los Blancos nu er ubesejret i tolv ligakampe på stribe. 

Benzemas målform har medført, at han nu er nummer to på LaLigas topscorerliste med to scoringer op til Lionel Messi, der dog har to kampe i hånden. 

Seneste artikler...