Casillas støtter europæisk Superliga
Iker Casillas er blandt de tidligere topspillere, som taler varmt om en kommende europæisk Superliga.
Det sker i en samtale på Santi Cañizares´ Youtube-kanal, hvor interviewet kan ses i aften kl. 20.00. Men i en forsmag på selve samtalen, fortæller Iker Casillas, at han støtter initiativet:
- Vi er nødt til at gå mod en ny verden, et nyt mål. Jeg ved ikke om folk er opmærksomme på, at fodbolden er nødt til at gennemgå ændringer.
I samtalen med Santi Cañizares giver Iker Casillas også sin mening om de konstante trusler fra UEFA-præsident, Aleksander Ceferin.
Iker Casillas var for et par år siden tæt på at opstille til præsidentvalget i RFEF.
