Varane: Vi skal blive bedre i offensiven

Varane 380x502 2

Raphaël Varane var den udvalgte spiller til at snakke med pressen forud for kampen i morgen aften i Champions League imod Chelsea, og her anerkendte franskmanden, at holdet døjer med målscoringsproblemer:
- Vi er nødt til at finde flere måder at score mål på og gøre skade på vores modstandere. Vi har tiltro til vores spillere. På de sidste 30 meter skal vi gøre mere skade og være mere direkte. 

Thomas Tuchels Chelsea-mandskab har været solide defensivt, men Varane påpegede, at de også er stærke i offensiven:
- De er et meget komplet hold. Det vigtigste er, at vi tilpasser os i forhold til, hvem vi skal møde. De er gode oppe foran, men de er også solide i forsvaret, og de bygger spillet op bagfra. Vi skal forsvare os i fællesskab og efterlade så lidt plads som muligt. 

Varane har for nyligt siddet ude efter en positiv COVID-19-test, og om det sagde han:
- Jeg har haft mulighed for at hvile mig med COVID, selvom det ikke var så rart bare at være derhjemme. Hvert år er del af en læreproces; jeg forsøger altid at spille den komplette kamp. Hvert år forsøger jeg at forbedre mig, og jeg har spillet meget i år. 

Om sæsonafslutningen:
- Vi drømmer om at slutte sæsonen godt af; vi er i semifinalerne i Champions League.

Varane har endnu ikke forlænget sin kontrakt, og derfor er der stadig mulighed for, at franskmanden skal sælges til sommer, og om sin egen fremtid sagde han lidt kryptisk:
- Min fremtid er afklaret, jeg er fokuseret på sæsonafslutningen. Det er det vigtigste. 

Om Éder Militão, der for tiden gennemgår sin klart bedste periode i Real Madrid:
- Jeg snakker meget med ham. Når du ikke spiller så meget, er det svært at komme ind i holdets startopstilling. Han er en virkelig god spiller. Jeg har selv været i hans situation, hvor du kun har få minutter til at vise, hvad du kan. Han har en god arbejdsmorale, og han er altid i godt humør. 

Afslutningsvist blev Varane endnu engang spurgt ind til sin fremtid, og der sagde han:
- Jeg er 100 % dedikeret til holdet. Vi har nogle udfordringer forude, som vi ser frem til. Jeg fokuserer på at give alt, jeg har på banen.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.