Tidligere Chelsea-spiller: Hazard er ikke professionel nok

Den tidligere Chelsea-spiller Damien Duff ser ikke Eden Hazards professionalisme som én af belgierens styrker.

Real Madrids dyreste spiller har kæmpet med skader siden han ankom til Madrid i sommeren 2019, og Duff viderebringer en stolt britisk tradition, og mener det handler om Hazards indstilling:

- Man må være bekymret for ham, fortæller Duff til RTE.

- Han er 30 år, han er afhængig af skarphed, at være en hurtig dribler. Vi ved alle sammen, at det går nedad bakke, når man er fyldt 30.

- Han har aldrig været en top professionel, og han har aldrig haft det drive, som Messi og Ronaldo har. Hvis han havde dét, så ville man formentlig nævne ham sammen med de to spillere.

- Han mødte op til sin første pre-season hos Real Madrid, som en Galactico til €160 millioner, overvægtig. Fed. Kald det hvad vi vil. Man må bekymre sig, fordi han har haft 11 skader, og at komme tilbage efter 11 skader kræver, at man har det drive, du skal være en top professionel. Han har næsten ikke spillet i to år.

Damien Duff prædiker videre for koret:

- Man kan argumentere for, at han altid har kæmpet med sin vægt. Når man kommer til Real Madrid for €160 millioner, så dukker man op i sit livs form. Og han dukkede op og var overvægtig, fordi han havde været på ferie. Jeg hader at skyde skylden på en spiller, men det har hele tiden peget på ham.

Det er blevet til 38 kampe for Eden Hazard i Real Madrid.Han har opnået fire mål og syv assists.

Seneste artikler...

Annonce