Miguel Gutiérrez imponerer alt og alle i Real Madrid

”Spørgsmålet er ikke så meget længere, om han har spillet Marcelo af holdet - spørgsmålet er snarere, om han ikke også snart har spillet Mendy af holdet”.

Således skrev Madridista.dk´s Daniel om Miguel Gutiérrez, som i vores referat blev kåret til kampens spiller for anden kamp i træk og det er en holdning, som til fulde deles i Real Madrid, hvor man er mere end imponerede af det unge back-talent, som forventes at være en fast del af førsteholdstruppen i den kommende sæson.

Miguel Gutiérrez har nemlig startet inde i de to seneste kampe, hvor Real Madrid har haft en masse på spil, men den unge spiller er gået uimponeret til opgaven og har samtidig vist gode lederegenskaber ved at give råd og anvisninger til de to brasilianere, Vinícius og Rodrygo.

Han fik debut den 21. april mod Cádiz og efter to gode optrædender mod Osasuna og Sevilla, hvor han afløste Marcelo i kampene, blev det altså til en startplads mod Granada og altså senest mod Ath. Bilbao.

Miguel Gutiérrez blev således den sidste af de 6 Castilla-spillere, som har fået debut i denne sæson, men han har sammen med Antonio Blanco gjort det aldeles overbevisende. De øvrige fire spillere er Sergio Arribas, Marvin Park, Víctor Chust og Hugo Duro.

Seneste artikler...

Annonce