Varane klar til Villarreal-kamp

Real Madrid-truppen var efter et par dages pause i dag tilbage på træningsbanen, og her var der godt nyt på forsvarsfronten, da Raphaël Varane deltog i hele holdtræningen uden problemer. Franskmanden kommer derfor til at være til rådighed på lørdag i hjemmekampen imod Villarreal, ligesom EM-slutrunden altså ikke er i fare.

Der er også mulighed for, at Sergio Ramos bliver klar til lørdagens kamp, men spanieren skal bruge nogle flere dage på at overbevise om, at han er helt klar til at komme i kamp. I dag trænede han alene både ude på banen og indenfor i styrkecenteret.

Man kan med god grund tvivle på, om både Varane og Ramos, hvis fremtider i klubben i øvrigt endnu er uvisse, vil komme i kamp lørdag, hvis de er klar, da både Nacho og Éder Militão har spillet sig varme, og førstnævnte blev endda matchvinder imod Athletic Club i weekenden.

Seneste artikler...