Courtois: Hazard kan håndtere kritikken
Eden Hazard har ikke haft en nem tid i Real Madrid, men ifølge landsmanden og klubkammeraten, Thibaut Courtois, betyder det ikke, at Real Madrids nummer 7 har intentioner om at skifte klub henover sommeren.
Courtois siger om Hazard:
- Jeg er 100 % sikker på, at han bliver. Han ønsker ikke at skife. Det er kun Madrid-pressen, der skriver et om et ønske om at smutte. Han ønsker at fortsætte, spille skadesfrit og vinde titler. I Real Madrid er der altid kritik - hele tiden og over for alle. Gareth Bale blev kritiseret, men han vandt Champions League og scorede to gange i finalen i Kiev. I Lissabon scorede han også imod mig i finalen (i 2014, da Real Madrid vandt La Décima, red.).
Ifølge Courtois kan Hazard dog klare sig igennem kritikken:
- Vi ved alle, at der i Madrid er pres og kritik fra pressen og fra fansene, men Eden kan håndtere det. Det kender jeg ham godt nok til at kunne sige, han kan stadig ændre på det hele. Det har været en skam at se ham med problemer, jeg har kendt ham længe, og vi har tidligere snakket om forestillingen om at spille sammen for Real Madrid. Han ønsker fortsat at blive en vigtig spiller for Real Madrid og vinde titler. I denne sæson har han arbejdet meget i styrkelokalerne, og han er i god form.
Courtois forventer i øvrigt, at Hazard kommer til at kunne spille en rolle både til EM og for Real Madrid i den kommende sæson:
- Fysisk er han bedre end nogensinde, til træning ser han rigtig god ud; ligesom før vi samledes på landsholdet eller som hos Chelsea. Hvis han kan spille lidt imod Kroatien og være vigtig til EM, så ville det være fantastisk for landsholdet, men også for ham selv og Real Madrid i næste sæson.
Om Real Madrids netop overståede sæson:
- I ligaen handlede det mere om, at Atlético (Madrid, red.) kunne tabe, end at vi kunne vinde den, de var foran længe. Der var nogle mærkelige dommerkald, der kostede os sejre. Selvfølgelig var vi skuffede over ikke at vinde noget, men sådan er fodbold. Anden halvdel af sæsonen var rigtig god, vi dukkede op i de store kampe. Det var imod andre hold, at vi fejlede.
Om Champions League:
- I Champions League var det en skam at tabte i semifinalerne imod Chelsea. Vi havde nogle skader og COVID-19-tilfælde, men man må indrømme, at Chelsea var stærkere end os i returkampen. Og derefter vandt de turneringen, hvilket vidner om deres niveau, siden Tuchel kom til.
