Efter vendepunkt: Militão er sjettemest værdifulde Real Madrid-spiller
Éder Militão var den eneste Real Madrid-spiller, som deltog i holdets sidste 14 kampe i sæsonen, hvor brasilianeren fra første kamp i dén periode præsterede aldeles overbevisende.
Siden sin overbevisende kamp imod Liverpool i Champions League har han blot fortsat den gode udvikling, og for tiden er han til Copa América med det brasilianske landshold, hvor han i Brasiliens åbningskamp spillede alle 90 minutter ved siden af Marquinhos fra PSG i midterforsvaret, da man besejrede Venezuela med 3-0.
Militãos flotte genindtræden på den store fodboldscene har desuden betydet, at hans værdi er steget med 10 millioner euro over de sidste par måneder. Med sin værdi på 40 millioner euro er han nu lige så meget værd som Toni Kroos, Eden Hazard og Vinícius, og kun fem Real Madrid-spillere er mere værd, nemlig Fede Valverde, Thibaut Courtois, Casemiro, Raphaël Varane og Ferland Mendy.
Med sin flotte slutspurt i den forgangne sæson ændrede Militão altså fuldstændig sin position i klubben, da han lynhurtigt gik fra at være et sandsynligt salg til sommer til at være sikker på skulle fortsætte de gode takter under Carlo Ancelotti.
